Arrangementer 2018

Program 2018, 2. udgave

Onsdag den 7. februar, kl. 19.00 i Klubhuset på Højelsevej

Kager der følger kirkeåret
Foredrag v/cand. theol. Lise Lotz              

Årets helligdage set gennem kagebriller, med Cand. Theol Lise Lotz, der udover sit præstevirke - har kager som sin store lidenskab.
Hun afholder kageevents, skriver bøger om kager og meget mere.

Hvad spiser man til Helligtrekonger?

Hvorfor fejrer vi kyndelmisse?

Hvordan kan påskens drama udtrykkes i en kage?

Hvad er fede tirsdag?

Hvad er julen uden brune kager?

Og hvilken dag på året, kan vi undre os over, hvor vidt Jesus havde lakrids mellem tæerne?

Kom og få forklaringerne og smag på kager der relaterer til højtiderne !


Torsdag den 8. marts, kl. 19.00
i Klubhuset på Højelsevej

Besøg af Butler

Karl Peter Andersen, nu restauratør på Højeruplund, kommer og fortæller om sit tidligere job, som butler i de finere kredse, bl.a. kongehuset, større husholdninger, godser og slotte.
Kom og hør om det liv - vi andre blot læser om i medierne.


Fredag den 06.april, kl. 19.00, Højelse Skole
Festlig aften med og gensyn med Grandivi
(se billeder fra 2017),
Grandivi består af -   Christina , en sprudlende coloratur Sopran, Dennis , en varm intens tenor, Carsten Balvig , en glødende virtuose pianist, som tidligere har turneret verden rundt som koncertpianist.
Grandivi er sprudlende boblende glad musik med alt det bedste fra Operetten, Musicals og vidunderlige Evergreens. De binder sangene sammen til en historie, ud fra et kendt og elsket materiale.
Kom og drøm dig med ind i deres dejlige eventyr denne aften.
Der vil være underholdning, velkomstdrink, samt den traditionelle teaterbuffét inkl. drikkevarer.
Tilmelding og betaling til foreningen senest
den 3. april (oprindeligt stod der 31.03.).
Se under "Praktisk information".
Pris for medlemmer (også for ledsager/ægtefælle) kr. 125,00.

Pris for ikke-medlemmer (ved plads) kr. 200,00.

Torsdag den 3. maj, kl. 18.30
Modeopvisning hos Boutique Bonde, Jernbanegade 1, Køge
(Nyt sted i forhold til tidligere)
Som sædvanlig går nogle medlemmer, samt nogle fra bestyrelsen mannequin.. Nyt er til gengæld at vi skal på besøg i Boutique Bonde, hvor de slår et telt op i gården (tag derfor tøj på efter vejret).
Der vil være gaver, modeshow og større rabat på køb, end vi før har fået😀 og vi kan som sædvanlig prøve tøjet.

Boutique Bonde byder på kaffe/kage.
Pris for medlemmer kr. 70,00 og kr. 100,00 for gæster (hvis plads).
Tilmelding og betaling senest mandag 23. april - se under praktisk information.


Tirsdag den 8. maj, kl. 19
Aftentur på Åsen

Vi mødes ved Åsens P-plads på Ølbyvej
Vi går en tur og drikker vores egen medbragte kaffe/eller andet.
OBS! Ved dårligt vejr vil de udendørs ture ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl og hvis du mangler kørelejlighed.


Tirsdag den 15. maj, kl. 19
Aftentur i Lellinge skoven
Vi mødes på Ringstedvej ved det røde led, overfor den gule Skovriddergård og går en tur, hvorefter vi drikker vores egen medbragte kaffe/eller andet.
OBS! Ved dårligt vejr vil de udendørs ture ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl og hvis du mangler kørelejlighed.


Torsdag den 17. maj, kl. 18.30, Højelse skole
Generalforsamling (se evt. under Bestyrelsen og vedtægter).
Vi starter kl. 18.30, med d
agsorden i henhold til vedtægter og efter generalforsamlingen er der buffet samt hygge.
Nye medlemsskaber kan tegnes!

Husk:
Glas/tallerken/bestik samt godt humør.
Tilmelding og betaling senest torsdag den 10. maj
- se under "Praktisk information"!

Pris for mad og drikke kr. 75,00.
HUSK betaling af årskontingent 2018/2019 = kr. 250, skriv dit navn og hvad det dækker på betalingen. Se under "Praktisk information"!


Tirsdag den 22. maj, kl. 19
Aftentur i Trylleskoven, Karlstrup Strandvej
Vi mødes på den store P-plads, lige overfor indgangen til Trylleskoven.
Vi går en tur og drikker efterfølgende vores egen medbragte kaffe/eller andet.
OBS! Ved dårligt vejr vil de udendørs ture ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl og hvis du mangler kørelejlighed.


Tirsdag den 29. maj, kl. 18
Besøg på Gammel Kjøgegaard,
med rundvisning i hold og mulighed for besøg på Klaras Kirkegård, også nede i graven, som åbnes denne aften. Desuden kaffe i Rhodondendron parken, som er smuk på denne årstid.
Mødested er foran hovedbygningen.
Pris
for rundvisning på selve Gammel Kjøgegaard af godsejer P. Collet samt kaffe og kage,
kr. 75 for medlemmer - gæster kr. 100.
Tilmelding og betaling
til bestyrelsen, senest 20 maj.
Se evt. under "Praktisk information".
Det er vigtigt, at dato overholdes
, da vi en uge før besøg skal aflevere navneliste på dem, der vil med indenfor. Ønsker man kun en tur til Klaras Kirkegård (graven), rhodondendronpark samt kaffe og kage, er prisen kr. 30 for medlemmer og kr. 50 for gæster.
OBS! Ved dårligt vejr vil de udendørs ture ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl og hvis du mangler kørelejlighed.
                     

Torsdag den 7. juni 2018
Sommerudflugt til Skåne i syd Sverige 😮
Afgang med bus fra Daglig Brugsen i Lille Skensved kl. 9 og fra Solrød Kirke og kl. 9.15.
Forventet hjemkomst ca. kl. 21-21.30.


HUSK pas eller kørekort,
blåt sygesikringskort og gerne rejseforsikring. Der er skrappe krav for at komme ind i Sverige, og de kræver gyldig legitimation med cpr. nummer og billede. Det vil være ærgerligt, at skulle tilbringe hele dagen på cafeteria v/broen, mens vi andre nyder den smukke natur hele vejen langs kysten til Ystad, som er vores mål.
Vi tager turen over broen til Malmø, hvor vi fortsætter ned langs den meget smukke svenske kyst mod Ystad, så tæt på vandet som man overhovedet kan komme.
Undervejs er der formiddagspause - med kaffe og en bolle, på Sveriges sydligste punkt, som er en skøn lille havn med udsigt over vandet og forskellige ting vi kan se på, bl.a. butik, fiskerøgeri og iscafé. Her findes også toiletter.
Hver årstid har sin helt specielle charme her på Sveriges sydligste odde.
Uanset hvornår du besøger byen, får du en oplevelse med hjem. Foruden naturens egne seværdigheder byder området på masser af aktiviteter i sommerhalvåret i et herligt mix af musik, kunst, kultur og handel. Smygehuk tager imod gæster fra hele verden, der kommer for at opleve atmosfæren, nyde havets delikatesser, spise Skånes bedste softice, fejre traditionel midsommer og meget mere.
Senerer går turen videre forbi Ystad mod Käseberga Hamn og Ale Stena (se billede nederst på programsiden), som er Sveriges svar på Stone Hedge i England. Her har vi bestilt frokost. Fra caféen er der mulighed, for de der har lyst, til at gå de 500 m op til Ale Stena. Vi fortsætter til Ystad, hvor vi skal i kloster, inden vi bliver sluppet fri i byen, i et aftalt tidsrum, inden vi kører retur til Sjælland og slutter af med aftensmad i Køge.

Bemærk: Der tages forbehold for ændringer i programmet. Der vil være 75 pladser.
Prisen dækker bus, formiddagskaffe med brød, frokost inkl. et stk. drikkevare, entré til kloster, eftermiddagskaffe/kage samt aftensmad (her er drikke for egen regning).
For medlemmer kr. 625 og for gæster (hvis plads) kr. 775.
Bindende tilmelding til Anette/Ina.
Tilmelding og betaling skal være os i hænde senest den 15. maj.
Se under "Praktisk information"!
Serviceinformation:
Ale Stena:
På  en høj bakke med storslået udsigt over Østersøen og Bornholm rejser stensætningen Ale Stena sig. 59 sten står i en formation som et skib med en længde på 67 meter og en bredde på op til 19 meter. Fra det lille fiskeleje Käseberga fører en sti op til Ale Stena.
Der er to helt forskellige opfattelser af, hvilken funktion Ale Stena har haft og hvornår anlægget er opført. Arkæologer fra det statslige Riksantikvarieämbetet har længe hævdet, at Ale Stena  er en skibssætning fra den sene bronzealder (1.000 - 500 f v.t.) eller yngre jernalder (500 - 1.000 e.v.t), og at stedet sandsynligvis har fungeret som gravplads.
På den anden side holder en gruppe mennesker - uden for det etablerede videnskabelige miljø - på, at Ale Stena er en stor solkalender og et solur, der stammer helt tilbage fra bronzealderen.
Tilfældigt eller ej, så er Ale Stena organiseret sådan, at "skibets forstævn" peger præcis mod solnedgangen ved sommersolhverv (årets længste dag) i juni, og "agterstævnen" peger mod solopgangen ved vintersolhverv (årets korteste dag) i december.


Tirsdag den 12. juni, kl. 19
Karlstrup Kalkgrav
Vi mødes på P-pladsen ved Kalkgraven og går en tur rundt om den, hvorefter vi drikker vores egen medbragte kaffe/eller andet.
OBS! Ved dårligt vejr vil de udendørs ture ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl og hvis du mangler kørelejlighed.


Tirsdag den 19. juni, kl. 19.00
Aftentur til Vallø Slotspark
  
Vi mødes på parkeringspladsen ved indgangen til parken.
Vi går en tur i den skønne park, hvorefter foreningen giver kaffe/kage og ønsker god sommerferie.
Tag evt. et tæppe/klapstol/bord med, da vi håber på så godt vejr, at vi kan sidde og nyde kaffen på plænen ved parkeringspladsen.
Måske kan man mødes over madpakken først, den kan spises på parkeringspladsen.
Af hensyn til kaffe/kage: Tilmeldingsfrist den 15. juni - se under "Praktisk information"!
OBS! Ved dårligt vejr vil de udendørs ture ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl og hvis du mangler kørelejlighed.


Tirsdag den 26. juni, kl.18
Jubilæum i Solgårdsparken, Strøby Egede. 

Vi fejrer, at Familie & Samfund, Lille Skensved & Omegn den 21. februar 2018 blev 95 år, der bydes på lidt på fra grillen, vin, kaffe og lagkage.
Af hensyn til mad m.m er der bindende tilmelding til denne aften, senest den 15. juni til Ina eller Anette.
Se under "Praktisk information"!

OBS! Ved dårligt vejr vil de udendørs ture ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl og hvis du mangler kørelejlighed.



😎  Sommerferie i Juli
                       
 

Efterår 2018
                         

Onsdag den 29. august 2018
Sensommerudflugt - "mændenes udflugt"
I år går turen til Botanisk have og Arbejdermuseet, med frokost undervejs på et hyggeligt sted.
Afgang med bus fra Lille Skensved ved Daglig Brugsen kl. 10.00, og fra Solrød v/kirken kl. 10.15.
Forventet hjemkomst ca. kl. 18.
Pris for turen inkl. entre, bus og spisning, kr. 375
Gæster kr. 475 (tilføjet 23. juli 2018).
Tilmelding og betaling via netbank eller evt. kontant til Ina, senest den 8. august (ændret pr. 23.7.18, tidligere var fristen 1.8.).
Se under "Praktisk information"!

                                  
9. - 15. september 2018
Tur til Krakow
Se mappen "Rejsearrangører", turen er "udsolgt"
!
Der er udsendt program til deltagerne.
Kontakt én fra bestyrelsen såfremt du er interesseret i turen - man kan aldrig vide om vi får en/flere plads/er pga afbud!


OBS! AFLYST Onsdag 3.10.2018, kl. 19
- Bliver den 24. januar 2019 -

Besøg hos Peter Aalbæk, Forsamlingshuset, Bjergvej 8, 4681 Herfølge,
(oprindelig planlagt til Torsdag den 20. september 2018, kl. 19 på Højelse skole, ændret via mail fra Birgit pr. 14.6.18).
Besøg hos filmproducent og forgangsmand Peter Aalbæk, som vi alle nok har hørt om i medierne. Han har mange jern i ilden, filmproducent, griseavler og økologisk landmand, med hjemsted i Herfølge.
Tilmelding og betaling senest den 14. september.
Pris for medlemmer kr. 75 , gæster kr. 125, inkl. foredrag, kaffe og kage.

Se under "Praktisk information"!


Onsdag den 10. oktober 2018, kl. 19
Klubhuset på Højelsevej
Vi får besøg af Healer og clairvoyant Jeanie-Marie Solberg, der kommer og holder "klarsyn" og laver en fælles clairvoyance med os - lidt gys og spænding!
Pris for medlemmer kr. 50, gæster kr. 75, inkl. foredrag, kaffe og kage.
Se under "Praktisk information".


Torsdag den 1. november 2018, kl. 19
på Højelse skole
Bankospil!
Igen i år er der masser af gode gevinster, sponsoreret af lokale forretninger og firmaer.
Kaffe og kage inkl. køb af spilleplader.
Tag venner, naboer og familie med til en hyggelig aften.
Dørene åbnes kl. 18 og lukkes når alle pladser er optaget (ca. 160 pladser) - spillene starter kl. 19.


Torsdag den 15. november 2018, kl. 19
på Højelse skole

Kim Kliver, politiinspektør, ansat ved Sydsjælland- og Lolland Falsters politi kommer og fortæller om sit arbejde. Vi har nok sidst set ham i medierne omkring det store og triste opklaringsarbejde omkring Emilie Meng.
Der tages forbehold for programændring - i tilfælde af at uforudsete hændelser - i forbindelse med Kim Klivers arbejde.

Fredag den 30. november kl. 18.30
på Højelse skole (opdateret 2. november 2018)
Julehygge
med god mad, julesange, og masser af gaver.

Pris kr. 100 for betalende medlemmer og
kr. 150 for ledsager/ægtefælle.
Betalingen dækker mad, inkl. en øl/vand/et glas vin (valgfrit), kaffe, sødt og gavelotteri.
Snaps m.m. kan købes til ”favorabel pris”.

Tilmelding og betaling senest 23. november
Se under "Praktik information"!
 

Husk tallerken og bestik, samt det gode humør, resten har vi medbragt !

Medlemskab for resten af foreningsåret (til maj 2019) kan tegnes for halv pris denne aften, ellers er aftenen forbeholdt nuværende medlemmer.

Kun deltagelse ved forhåndstilmelding for evt. nye medlemmer.


Generelt om medlemskab, tilmelding og betaling: Se under "Praktisk information"!

PROGRAM 2018 / 2. UDGAVE
- efterhånden som oplysninger modtages fra formanden, lægges de ind!

(Program 2018 senest opdateret 02.11.2018)

Billedet er fra Ale Stena i syd Sverige, hvortil sommerudflugten bl.a. går til i 2018

Nyeste kommentarer

25.10 | 05:26

Kære Ellen Det kan I godt. Det er kl. 19 i selskabslokalt på Højelsevej, og...

24.10 | 14:17

Kan vi melde 4 personer til foredraget på mandag 24/10 om sprogø

25.03 | 20:07

Kunne være dejligt med et besøg af Bente Kure. Hun skriver sine egne...

08.11 | 17:33

Hej Hanne Jeg kan ikke se mailen her, vil du sende en mail til mig fra d...