Onsdag den 21. januar, kl. 19.00 i klubhuset på Højelsevej
"Udstationeret som sygeplejerske i Ecuador"
v/Alice Bogø,
der
fortæller om sin tid som udstationeret sygeplejerske i Ecuador.
Denne aften sælges tørklæder m.m. af Alpaca uld, samt lidt smykker (priser fra kr. 75 til kr. 800) fra den landsby vi skal høre om og overskud fra eventuelt salg går direkte til byen.
Tirsdag den 17. februar, kl. 19.00 i klubhuset på Højelsevej
Færdselsregler
Johnny Jensen fra Sydkystens Køreskole fortæller om færdselsregler m.v. og laver for sjov en teoriprøve i skemaform, som I frivilligt kan deltage i.
Kom og test dig selv - det er ikke noget man kan dumpe på 🤭.
Mandag den 23. marts, kl. 19.00 i klubhuset på Højelsevej
"Hvor blev energien af" / Foredrag af fysioterapeut Trine Risum
Et spørgsmål mange aldrig finder svar på. Måske mærker man en tiltagende træthed og tunghed uden helt at forstå, hvorfor det sker. Det lykkes måske at komme lidt nærmere ind på hvad der sker med os.
Fredag den 10. april, kl. 19.00 på Højelse Skole
Musikarrangement
Den årlige musikaften med kendte kunstnere og buffet, hvor vi igen får besøg af den svenske "Diva", verdens sopran Cecilia Lindwall og den danske tenor fra bl.a. "Phantom of the opera" Bo Kristian Jensen, der bliver akkompagneret af Knud Rasmussen.
De vil med deres meget alsidige repertoire og store talenter, sikre en spændende og meget underholdende aften på et højt kunstnerisk niveau, med bl.a. danske og svenske sange, operette, lidt opera m.m.
Vi starter med "teaterdrink"
inden koncerten. Der vil være en pause undervejs og som tidligere slutter vi med en lækker "gå hjem buffet".
Alt dette inklusive drikkevarer kr. 125 for medlemmer (og ægtefæller/samlever), for gæster/ikke medlemmer kr. 200.
Tilmelding og betaling senest 1. april 2015 - se under praktisk information!
4.-9 maj og igen
2.-7. juni (begge rejser er udsolgt)
.
"Tjekkiet rundt i sporene på verdens kulturarv"
På turen gennem Tjekkiet opdager vi fortidens rigdomme i form af middelalderborge, renæssanceslotte, ældgamle klostre og smukke kirker.
Vi skal nyde Bøhmens skønne natur med bjerge og mange søer.
Desuden besøges drypstenshuler, sejles på underjordiske floder og vi skal nyde folklore musik og dans samt opleve en middelalder festmiddag og smage på vin fra de frugtbare Mæhriske vinområder, det bøhmiske kongeriges sølvskat.
Et besøg på Kutna Hora med knoglekapellet, det jødiske kvarter og Sankt Procoplus basilika med slottet og haver bliver det også til.
Micha, som vi kender fra tidligere, bliver vores guide.
En rejse fuld af oplevelser!
Rejsebeskrivelse og tilmeldingsblanket kan rekvireres hos bestyrelsen.
Næsten alt er med i prisen, det er kun alle drikkevarer og frokost 1 dag og på hjemrejsedagen der skal betales af egen lomme.
Pris kr. 5.075 (dobbeltværelse).
Enkeltværelsestillæg kr. 910.
Turen er fortrinsvis for medlemmer - gæster hvis plads.
For yderligere oplysninger ring 5616 9225 eller 2320 6536 efter kl. 17.
Tirsdag den 12. maj, kl. 19.00
Aftentur til Karlstrup Kalkgrav
Vi mødes på parkeringspladsen ved Cementvej og går en tur, inden vi drikker medbragt kaffe eller andet (kaffe eller andet medbringer man selv personligt ved aftenture).
OBS! Ved dårligt vejr vil aftenturene ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl eller manglende kørelejlighed.
Tirsdag den 19. maj, kl. 19.00
Aftentur til Svanholm Kollektivet og økologisk landbrug, Svanholm Allé 2, 4050 Skibby, hvor vi får en guidet rundvisning.
Der vil være mulighed for køb af økologiske grøntsager, honning m.m.
Vi kører i egne biler og mødes på parkeringspladsen.
Pris for medlemmer kr. 75,00 og kr. 100,00 for gæster, inkl. kaffe/kage.
Tilmelding og betaling senest 8. maj til Anette - se under praktisk information
.
OBS! Ved dårligt vejr vil aftenturene ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl eller manglende kørelejlighed.
Torsdag den 21. maj, kl. 18.30 på Højelse skole
Generalforsamling (se evt. under Bestyrelsen og vedtægter).
Vi starter med generalforsamlingen.
Dagsorden i henhold til vedtægter, efter generalforsamlingen er der buffet samt hygge.
Nye medlemsskaber kan tegnes!
Husk:
Glas/tallerken/bestik samt godt humør.
Tilmelding og betaling senest søndag den 10. maj - se under praktisk information.
Pris for mad, drikke og en "sød overraskelse":
Kr. 75,00.
HUSK betaling af årskontingent 2015/2016 = kr. 250, skriv dit navn og hvad det dækker på betalingen.
Foreningens konto i Nordea:
Reg. nr. 2366, kontonr. 5496122366.
Tirsdag den 26. maj, kl. 19.00
Aftentur på Åsen
Vi mødes på Åsens parkeringsplads på Ølbyvej, hvorefter vi går en tur og drikker kaffe eller andet (kaffe eller andet medbringer man selv personligt ved aftenture).
OBS! Ved dårligt vejr vil aftenturene ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl eller manglende kørelejlighed.
Torsdag den 11. juni
Sommerudflugt 😮
Turen går i år sydpå til Falster og Lolland, hvor vi besøger frisørmuseet i Nykøbing Falster, Fortidsmindeskoven, Fuglsang Kunstmuseum samt det økologiske gods Knuthenlund og slutter af med at spise på vej hjemover.
Afgang kl. 08.30 fra Solrød Kirke og kl. 08.40 fra Dagli Brugsen med Adrians busser.
Vi kører mod Falster og finder en lille plet, hvor vi kan drikke den medbragte kaffe/the med brød og kører derefter direkte til Frisørmuseet i Nykøbing Falster. Her findes private samlinger af hele saloner, frisørartikler og spændende instrumenter, som har haft betydning for frisørfaget for mere end 50 år siden.
Vi fortsætter mod Stubbekøbing til Fortidsmindeskoven Halskov Vænge, på Øst Falster.
Her findes 6 stendysser og 72 bronze gravhøje. Den medbragte frokost spises her i skoven, hvor der også midt i en lysning er en lille udstilling (samt toiletforhold). Der vil også blive tid til at gå "lidt rundt".
Efter frokosten kører vi mod Lolland til Fuglsang Kunstmuseum i Toreby, hvor vi får en rundvisning. Museet blev grundlagt i 1890 og er et af få "bredt dækkende" kunstmuseer i Region Sjælland.
Kaffe og kage nydes i parken. Man kan se/læse om museet på http://www.fuglsangkundstmuseum.dk
Sidste besøg er på Knuthenlund Gods i Stokkemarke (se/læs om stedet på http://www.knuthenlund.dk ), der drives økologisk og leverer varer til bl.a. Irma. De er kendt for de håndlavede oste og yoghurt af får- og gedemælk fra egen bestand af fritgående malke- får og geder. Et kort stop, hvor der mulighed for at handle i den dejlige gårdbutik.
Efter besøget kører vi mod Sjælland, hvor aftensmaden spises.
Forventet hjemkomst Lille Skensved ca. kl. 21.00.
Bemærk: Der tages forbehold for ændringer i programmet - og der vil være 75 pladser.
Pris kr. 525,00 for medlemmer / kr. 525 for gæster (ændret 26.5.2015 fra 625 kr.) (hvis plads) for bus, morgenkaffe med sandwich, besøg i Frisørmuseet, frokost i Fortidsmindeskoven Halskov Vænge, besøg på Fuglsang Museum, kaffe og besøg på Knuthenlund samt aftensmad.
Bindende tilmelding og betaling senest den 4. juni 2015 (fristen ændret fra 1. juni pr. 26.5.2015) til Anette/5614 2247 eller Ina/5616 9225 - se under Praktisk information.
Tirsdag den 16. juni, Kl. 18, hvis du ikke skal ud og gå.
For dem der vil ud og gå først - kl. 17.
Aftentur til Anette og Erland, Stavskovvej 1, Ørslev, 4100 Ringsted, hvor vi mødes med "egen madkurv".
Når madkurven er tømt, får vi besøg af "Ren Nostalgi", der spiller og synger melodier fra "da farfar var ung" med mulighed for fællesang og måske en "lille svingom".
Der er en utrolig dejlig natur med små broer m.m., hvorfor en gåtur inden maden kan anbefales.
Drikkevarer kan købes.
HUSK: "Egen madkurv", tallerken, bestik og en trøje, da det foregår i laden!
Foreningen serverer kaffe og lidt sødt efter maden.
Pris: Kr. 50 for medlemmer (der har 1. prioritet) og evt. gæster kr. 75.
Tilmelding og betaling senest 8. juni 2015 - se under praktisk information!
Torsdag den 25. juni, kl. 18.30
"Pølser og håndbajer" i Solgårdsparken, Strøby Egede
Vi mødes til en gåtur samt "pølser og håndbajer".
Vi starter med at gå en tur i parken, inden vi begynder spisningen.
Der er masser af borde og bænke samt toiletter på stedet.
Pris for pølser, tilbehør samt øl eller vand kr. 50,00.
Kaffe/the medbringer man selv.
Tilmelding og betaling senest 14. juni - se under praktisk information.
OBS! Ved dårligt vejr vil aftenturene ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl eller manglende kørelejlighed.
Tirsdag den 30. juni, kl. 19.00
Aftentur til Vallø Slotspark
Vi mødes på parkeringspladsen ved indgangen til parken.
Vi går en tur i den skønne park, hvorefter foreningen giver kaffe/kage og ønsker god sommerferie.
Tag evt. et tæppe/klapstol/bord med, da vi håber på så godt vejr, at vi kan sidde og nyde kaffen på plænen ved parkeringspladsen.
Måske kan man mødes over madpakken først, den kan spises på parkeringspladsen.
Af hensyn til kaffe/kage: Tilmeldingsfrist den 25. juni - se under praktisk information.
OBS! Ved dårligt vejr vil aftenturene ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl eller manglende kørelejlighed.
😎
Sommerferie i Juli
Torsdag den 6. august, kl. 18.00
Aftentur til Zen Garden, Bakkevej 27, 4295 Stenlille
Vi kører i egne biler og mødes dernede. Foreningen medbringer kaffe og kage.
Pris for medlemmer inkl. indgang, kaffe og lagkage - kr. 125,00, gæster kr. 150,00.
Betaling og tilmelding senest den 25. juli - se under praktisk information.
OBS! Ved dårligt vejr vil aftenturene ikke blive gennemført. Kontakt evt. bestyrelsen ved tvivl eller manglende kørelejlighed.
Fredag den 28. august
"Mændenes udflugt"
Frokost (inkl. en øl eller vand) på restaurant "Fy & Bi" i Valby samt rundvisning på Nordisk Film ligeledes i Valby afsluttende med kaffe og kage på en frokostrestaurant.
Afgang med bus fra Ll. Skensved kl. 11.15 og fra Solrød kl. 11.30.
Pris for medlemmer: Kr. 425,00, evt. gæster kr. 525,00, (medlemmer har fortrinsret).
Tilmelding og betaling senest den 15. juli - se under praktisk information.
AFLYST pga. få tilmeldte (nok med 1. halvår 2016):
Torsdag den 10. september, kl. 19 på Højelse skole
En aften "på tværs af USA ad Route 66"
v/Kim Greiner.
Dette foredrag er krydret med amerikanske sange, sunget af Mette, undervejs.
Der vil være et glas rødvin med lidt ost og brød til.
Pris for medlemmer: Kr. 100, gæster kr. 125.
Tilmelding og betaling senest den 1. september - se under praktisk information.
NYHED
Brugt tøj, sko, smykker eller måske en fejlkøbt parfume eller alt muligt andet som du vil sælge. Tag det med til en rigtig "Tøseaften", eller "kom som du er" - " kom i laksko eller solbrændte tæ'r"...!
Onsdag den 23. september i klubhuset, kl. 18.00 til ca. 20.30 (gentages 21.10.)
Tag egen mad, drikke og bestik med - vi har kopper, kaffe på kanden og lidt sødt til ganen som koster kr. 15 pr. gang.
Vi spiser sammen, bytter eller sælger det vi har med, eller måske er det også strikketøjet vi får gjort noget ved, mens vi nyder kaffen og ser på mens de andre prøver tøj.
Programmet sætter vi selv ved deltagelse.
Er der forslag til andet vi kan foretage os disse aftener, så lad os høre fra jer.
Ring til Ina/5616 9225 eller Anette/5614 2247 senest 2 dage før, hvis du kommer, dette af hensyn til kaffe og kage.
Hvis det viser sig at blive en succes kan vi fortsætte, hvis det modsatte viser sig, vil arrangementet ikke blive gentaget.
Torsdag den 8. oktober, kl. 19 på Højelse skole
Den kendte forfatter Grete Lise Holm kommer og fortæller om sit liv, sine bøger og sin karriere - en sprudlende fortæller, som bør opleves!
Hun har i 2015 skrevet en artikelserie, over 3 afsnit, i "Ude og Hjemme".
Pris for foredrag, kaffe/the og kage kr. 50 for medlemmer og kr. 75 for gæster.
Giv gerne besked til Anette eller Ina hvis du kommer.
Endnu en rigtig "tøseaften" onsdag den 21. oktober, kl. 18.00 til ca. 20.30 i klubhuset / gentagelse fra 23.9., læs indhold der!
Onsdag den 4. november, kl. 19 i Klubhuset Højelsevej
Daells Varehus, som vi husker det
- fortalt af Marlene Voigt.
Husker du kassebukserne og det laksefarvede undertøj? Danske kvinders stil- og kulturhistorie i det 20. århundrede, "kom med på en rejse gennem 9 årtiers stil- og kulturhistorie", hvor der bliver taget udgangspunkt i Daells Varehus' folkekære kataloger.
Genoplev barndommens kassebukser, mors kitler og laksefarvede skørter.
Pris: kr. 50 for medlemmer, gæster kr. 75.
Torsdag den 12. november, kl. 19 på Højelse skole
Bankospil!
Igen i år er der masser af gode gevinster, sponsoreret af lokale forretninger og firmaer.
Kaffe og kage inkl. køb af spilleplader.
Tag venner, naboer og familie med til en hyggelig aften.
Dørene åbnes kl. 18 og lukkes når alle pladser er optaget (ca. 160 pladser).
PGA EU valg i lokalerne er Julefrokost
Torsdag den 3. december, kl. 18.30 på Højelse skole
AFLYST og ændret til "Nytårstaffel" den 21. januar 2016, mere information når planlægningen er på plads!
Gratis for betalende medlemmer, ledsagere betaler kr. 125,00, der dækker mad, drikkevarer, underholdning (måske leveret af dig selv) samt gaver til de heldige 🤩.
Tilmelding og betaling seneste den 24. november - se under praktisk information.
Generelt om "Tilmelding og betaling" = se under Praktisk
information!
Under "Indkomne forslag" kan du se forslag til program 2016 sammen med mange andre spændende forslag - fra tidligere!.
Når en tur/foredrag/eller andet "programsættes" - bliver de slettet i mappen "indkomne forslag".